Pæd. konsulent Lene Barslund Højris
Jeg er uddannet folkeskolelærer, og har arbejdet på fri- og folkeskoler siden 2005.
Som skole-kirke konsulent arbejder jeg på et øget samarbejde mellem skoler og kirker i Varde provsti. Jeg arbejder ikke forkyndende men oplysende.
Jeg fungerer desuden som den lokale ”ambassadør” for RAMS, Skoletjenesten i Ribe Stift, som har udarbejdet en lang række tværfaglige undervisningsmaterialer til brug i skolen.
Jeg kommer gerne på besøg på skolen for at hjælpe med at etablere et godt samarbejde mellem skole og kirke og fortælle om vores undervisningsmaterialer.
Du er altid velkommen til at kontakte mig.