Den første jul – med alle sanser (0.-1. klasse)
I dette forløb får I besøg i klassen af skoletjenestens konsulent, der vil fortælle juleevangeliet fra stalddrengens Efraims perspektiv. Stalddrengens oplevelser er på mange måder usædvanlige, men mest undrer han sig over Jesus’ blik. Ofte oplever Efraim at være nærmest usynlig for de voksne i huset, men det er som om, at denne lille baby virkelig ser ham. Det undrer ham. Fortællingen er bygget op omkring denne undren, og undervejs inddrages forskellige sanseindtryk og genstande. Eleverne bearbejder efterfølgende fortællingen via en taktil rygfortælling, og de lærer en julesalme, hvor de er med til at finde på tilhørende passende fagter.